Moving Stage Lab – Copenhagen Laboratory 2006

 

Moving Stage Lab – Copenhagen Laboratory 2006 er et åbent arbejdslaboratorium, hvor 24 scenekunstnere prøver kræfter med fysisk baserede Devising-processer. Dørene åbnes i alt tre gange undervejs, hvor publikum kan observere laboratoriet og få et unikt indblik i scenekunstneriske skabelsesprocesser. Ved den sidste åbning fremviser deltagerne det forestillingsmateriale, som er blevet skabt på Moving Stage Lab.


Devising er måder at skabe og komponere forestillingsmateriale på, som er funderet i en særlig samarbejdsform. Alle faggrupper samarbejder om det kreative arbejde med at skabe forestillingen. Skuespiller, danser, instruktør, scenograf, dramaturg - alle bliver de theatre-makers, og alle kommer de "på gulvet" i en devising-proces. Derved bliver kunstnerens funktion skabende frem for fortolkende. Formålet er at undgå fastlåste strukturer, der medvirker til at begrænse det kreative arbejde. De deltagende scenekunstnere skal i mødet med hinandens teatererfaringer afsøge nye arbejdsformer og tænkemåder.

Moving Stage Lab løber af stablen fra den 28. juli til den 4. august i København. Laboratoriet er en af hovedaktiviteterne i forbindelse med Nordiske Teater Dage.

Arrangør
Teaterforeningen TEATERDAGENE
Nørre Voldgade 12 st. tv. - DK 1358 - København K - Danmark (+45) 33 86 12 10
www.udsynogfremsyn.dk - mail@nordiskteaterunion.org
www.tuborgfondet.dk
  www.nordiskteaterunion.org   www.dititu.dk